Hvornår skal man parafrasere information?

Parafrasering bør bruges, når du ønsker information fra en kilde, men ikke kan bruge den ordret. Her er nogle situationer, hvor du bør overveje at parafrasere:

1. For at undgå plagiering
   • Parafrasering hjælper dig med at undgå plagiering ved at omformulere informationen med dine egne ord.
   • Det er især vigtigt, når man skriver akademisk eller skaber indhold.
2. At forenkle kompleks information
   • Parafrasering kan hjælpe med at gøre kompleks information lettere at forstå for læserne.
   • Det er nyttigt, når man skriver tekniske dokumenter eller videnskabelige forskningsartikler.
3. For at tilføje variation til din skrivning
   • Parafrasering kan også være med til at gøre din tekst mere varieret ved at bruge forskellige ord og sætningsstrukturer.

Hvornår skal man citere, parafrasere eller opsummere?

Selvom parafrasering er et værdifuldt værktøj for skribenter, er det ikke altid det bedste valg. Afhængigt af konteksten kan det være mere passende at citere eller opsummere informationen i stedet. Her er nogle situationer, hvor du bør overveje at bruge hver teknik:

Hvornår skal man citere?

At citere er at bruge de nøjagtige ord fra en kilde. Du bør overveje at citere, når:

• Den oprindelige ordlyd er særlig mindeværdig eller virkningsfuld.
• Kildens ord er velkendte eller er blevet citeret ofte.
• Kildens ord bliver brugt til analyse eller kritik.

Det er dog vigtigt at huske, at overforbrug af citater kan få din tekst til at virke hakkende og forringe din egen stemme.

Hvornår skal man parafrasere?

Parafrasering er at omformulere information med dine egne ord, mens du bevarer den oprindelige mening. Du bør overveje at parafrasere, når:

• Du skal formidle kildens ideer på en mere præcis eller mere kortfattet måde.
• Du skal undgå at bruge for mange citater.
• Du skal undgå at bruge de samme formuleringer som i den oprindelige kilde.

Husk at kreditere den oprindelige kilde, selv når du parafraserer.

Hvornår skal man opsummere?

At opsummere er at give et kort overblik over hovedpunkterne i en kilde. Du bør overveje at opsummere, når:

• Kilden indeholder en masse information, og du vil gerne kondensere den.
• Du ønsker at give din læser et hurtigt overblik over kildens hovedpointer.
• Du ønsker at sammenligne og kontrastere flere kilder.

Det er vigtigt at bemærke, at hvis man opsummerer for meget, kan man udelade vigtige detaljer eller nuancer, så medtag de mest essentielle oplysninger.

Her er en trin-for-trin guide, der hjælper dig med at omskrive information effektivt:

1. Læs den originale tekst omhyggeligt
   • Før du begynder at parafrasere, skal du sørge for at forstå den originale tekst grundigt.
   • Læs den flere gange, og fremhæv de vigtigste punkter.
2. Del teksten op i mindre bidder
   • Identificer hovedideerne, og del teksten op i mindre bidder.
   • Det vil gøre det lettere at analysere informationen og omformulere den med dine egne ord.
3. Analysér oplysningerne
   • Analysér informationen, og prøv at forstå dens betydning.
   • Tænk over, hvordan du kan omformulere det på en måde, der er lettere at forstå for dit publikum.
4. Brug synonymer og forskellige sætningsstrukturer
   • Brug synonymer til at erstatte nøgleord, og prøv at bruge forskellige sætningsstrukturer til at formidle den samme betydning.
   • Det vil hjælpe dig med at undgå plagiat og gøre din tekst mere varieret.
5. Trin 4: Kontroller nøjagtigheden
   • Når du har omskrevet informationen, skal du tjekke, om den er korrekt.
   • Sørg for, at du har fanget den oprindelige betydning af teksten og ikke har ændret den på nogen måde.

Når du bruger kilder i din tekst, er det vigtigt at forstå, hvordan du bruger direkte citater korrekt. Direkte citater er den oprindelige forfatters nøjagtige ord og skal omsluttes af citationstegn. Her er nogle retningslinjer for formatering af direkte citater:

1. Brug anførselstegn:

• Sæt det direkte citat i citationstegn. Det lader læseren vide, at ordene ikke er dine egne.
• Et eksempel: Ifølge Johnson (2010) skal “direkte citater altid være omgivet af anførselstegn” (s. 20).

2. Brug henvisninger i teksten:

• Medtag en henvisning i teksten efter citatet for at give kredit til den oprindelige forfatter. I
• Citatet i teksten skal indeholde forfatterens navn og det sidetal, hvor citatet kan findes.
• Et eksempel: Ifølge Johnson (2010) skal “direkte citater altid være omgivet af anførselstegn” (s. 20).

3. Brug blokcitater til længere passager:

• Hvis det direkte citat er længere end 40 ord, skal du bruge et blokcitat.
• I et blokcitat skal du starte på en ny linje og indrykke hele citatet.
• Brug ikke citationstegn til blokcitater.
• Eksempel: Johnson (2010) skriver: Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aliquam id hendrerit risus, in eleifend lorem. Nulla facilisi. Fusce eget massa euismod, blandit ipsum a, suscipit elit. Vestibulum ante ipsum primis in faucibus orci luctus et ultrices posuere cubilia Curae; Sed faucibus consectetur mi, nec tempor magna pellentesque non. Sed imperdiet elit id elit pulvinar, vel commodo purus luctus. (p. 20)

4. Brug ellipser og firkantede parenteser:

• Når du skal udelade eller ændre en del af et direkte citat, skal du bruge ellipser og firkantede parenteser. I APA- og MLA-stilarterne er den typiske brug af ellipser og firkantede parenteser 1-2.
• Ellipser bruges til at vise, at nogle ord er blevet udeladt fra den oprindelige tekst, og firkantede parenteser bruges til at vise, at du har tilføjet eller ændret nogle ord.
• Et eksempel: Ifølge Johnson (2010) skal “direkte citater altid omsluttes af […] tegn” (s. 20).